Skip to main content

Kan du ikke finde din tøj stil - og hvad koster det dig i fejlkøb?

Stylecoach Gitte M

Dit tøj og stil er helt speciel og unikt for dig.

Hvis du vil undgå endnu en gang at komme hjem med et stykke tøj du

1) enten har næsten magen til i forvejen, eller

2) aldrig får brugt

Så læs med hér:

Har du en unik stil, som er lidt svær at definere?

Jeg talte med en kvinde, som mente, at lige præcis hun havde en helt personlig tøjstil, som ingen andre havde, og som ikke kunne defineres. Da jeg spurgte hende, hvordan hun så vidste, hvad hun skulle købe, sagde hun, at det vidste hun, når hun så det.

Jeg kiggede i hendes klædeskab og fandt ret hurtigt den røde tråd, som hun ikke selv havde kunnet få øje på.

Da vi senere var ude og shoppe, og jeg uden problemer hurtigt fandt flere styles, som hun var helt vild med, blev hun meget overrasket og mente, at jeg kunne noget helt specielt.

Det kan jeg også.

Du kan lære det

Men den gode nyhed er, at det kan læres!

Som stylecoach har jeg har mødt mange, som slet ikke mener, at de har nogen stil. Og gang på gang har jeg vist dem, at selvfølgelig har de en stil - de kunne bare ikke selv finde den. De havde så meget tøj, at de ikke kunne se, hvilken stil de havde.

Kan du genkende det?

Har du også RIGTIG meget tøj, men ingen stil? Er du usikker på, hvilken stilkerne du har? Eller har du en stil, men den er bare rigtig svær at definere? 

Find din stilkerne.

Der er en let måde at finde din stilkerne på.

Start med at hente det tøj frem, du har haft på den sidste måneds tid. Det skal være hverdagstøj, for det er dét, der definerer din stilkerne. Hvis du tager dit festtøj med, risikerer du at forvirre dig selv, fordi du nok tit vælger et mere feminint udtryk, når du skal til fest.

Så - find dit hverdagstøj.

Prøv så at lægge det i bunker efter stilart:

  • klassisk
  • feminin
  • enkel
  • boheme
  • afslappet

Er du i tvivl om, hvilket tøj, der hører til hvilken kerne?

Jeg har lavet 6 collager med tilhørende videoer, som viser hvad der karakteriserer hver enkelt kerne.

Du finder collagerne HÉR.

Du kan også læse mere om hver enkelt stilkerne ved at klikke på disse links:

Klassisk stilkerne

Feminin stilkerne

Enkel stilkerne

Boheme stilkerne

Rå stilkerne

Afslappet stilkerne 

Resultatet

Nu skulle du gerne have nogle bunker, hvor én eller to bunker er størst. Hvis du har to bunker, der er ca. lige store, så prøv at forestille dig, at du skal på ferie og kun må vælge den ene bunke: Ville du kunne klare dig med det tøj, der er i den ene bunke? Så er dét din stilkerne!

Din stilkerne bestemmes af, at ca. 80% af dit tøj vil tilhøre denne stilkerne.

Ud fra bunkernes størrelse og "kufferttesten" er du nu ret sikker på, hvad din stilkerne er. 

Og hvad kan du så bruge det til? MASSER!

  • for at undgå dyre fejlkøb, skal det tøj, du køber, tilhøre din stilkerne - med mindre du helt bevidst vælger tøj fra en anden stilkerne for at tilføre kant til det tøj, du allerede har

  • for at du skal føle dig godt tilpas, er det vigtigt, at du altid har et element af din stilkerne på

  • du véd pludselig, hvorfor et stykke tøj får dig til at føle dig skidt tilpas - det er for langt fra din stilkerne! (f.eks. har den rå stilkerne ikke meget lyst til at klæde sig i en storblomstret kjole - med mindre hun lige tager en rå læderjakke ud over)

  • du kan nu helt bevidst sætte dit tøj sammen, så du altid føler dig godt tilpas

  • du kan nu helt bevidst vælge tøj eller tilbehør fra en anden stilkerne for at tilføre kant til dit tøj

  • du får så mange muligheder for at sætte dit tøj sammen på nye måder, fordi du altid véd hvad der skal til, for at du føler dig godt tilpas.
    God fornøjelse med "din nye stil"!

- Og husk at vurdere dette blogindlæg i toppen af indlægget!

 Hvis du tør, så prøv at tælle sammen, hvad det tøj har kostet, som du IKKE bruger....
 Så véd du, hvad der er at spare!

 P.S.: Tilmeld dig mit nyhedsbrev - ved tilmeldingen får du min e-bog "Fra usikker til Stilsikker" tilsendt via mail. Brug tilmeldingsvinduet herunder!

 

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her