Start din forvandling hér: Find din stil kerne, del 3: Boheme kerne
Undrer du dig gang på gang over, at du får købt noget, der bare bliver hængende i garderoben?
Har du talt sammen, hvor mange penge du har brugt på tøj, som stadig har prismærke på - og har fået et mindre chock?
Så er du klar til at arbejde med din stil!
Hvis du har mange fejlkøb i din garderobe, er det fordi, at du er usikker på, hvad din stil er.
Derfor er det et godt sted at starte at finde ud af, hvad din stilkerne er.
Stilkernerne er et værktøj, som er udviklet af Tini Owild.
Jeg har i de foregående blogindlæg skrevet om de andre 5 stilkerner.
Læs mere om stilkerner hér: De 6 stilkerner.
I dette indlæg behandler jeg BOHEME kerne.
Boheme kerne
Har du boheme stilkerne, elsker du at sætte tøj sammen på overraskende måder.
Du holder meget af farver og mønstre, og befinder dig godt i løst tøj, lag-på-lag, og bruger gerne meget tilbehør, f.eks. smykker og tørklæder.
Du har sikkert mange tunikaer, veste, lange nederdele og meget mønstret tøj i din garderobe.
Din stil minder lidt om 60'er og 70'er stilen, sådan lidt etnisk og fuld af detaljer.
Det kan også være, at du elsker at sætte farver og mønstre sammen på utraditionelle måder.
Her har jeg lavet en collage med tøj og tilbehør fra den boheme kerne:
Dig med boheme kerne - hvad kan du bruge din viden til?
Hvis du skal føle dig godt tilpas, skal der altid være mindst 1 element af den boheme kerne i dit outfit.
Har du f.eks. et par enkle bukser, du ikke rigtig får brugt, fordi du synes, de er for pæne, er det fordi de ikke tilhører din stilkerne.
Men du behøver ikke at skille dig af med bukserne.
Kombinér dem med elementer fra din boheme kerne ved f.eks. at sætte en tunika og en vest til bukserne.
Eller sæt en farverig jakke til bukserne.
Så vil du straks få følelsen af, at du befinder dig godt - for nu har du et element af din kerne på!
Få meget mere ud af din garderobe
Brug din viden om, at du har boheme stilkerne, til at sætte kant og personlighed til dit tøj.
Når du altid har et element af din kerne på, kan du frit sætte tøj sammen fra andre kerner:
Sæt f.eks. en klassisk skjorte til din lange, mønstrede nederdel.
Eller sæt en rå læderjakke til dine haremsbukser, og husk en flot og farverig halskæde.
Kun din fantasi sætter grænserne - prøv dig frem med anderledes sammensætninger af din garderobe, og du vil opleve, at du får masser af muligheder.
Mere hjælp til din tøjstil
Kunne du tænke dig at få opfyldt dit daglige behov til tips til din tøj stil?
Så følg mig på Facebook!
Du finder mig lige hér: Gitte M på Facebook.
Du kan også kontakte mig hér: