Skip to main content

Start din forvandling hér: Find din stil kerne, del 1: Afslappet kerne

Er du træt af altid at komme hjem med noget tøj, der ligner dét, du har i forvejen?

Vil du også gerne være hende dér, alle taler om har så flot en stil?

Kort sagt: Er du klar til forandring?

Det første, du skal gøre, er at finde din stilkerne.

De 6 stilkerner er udviklet af Tini Owild fra Stylewise Academy, dér hvor jeg har taget min uddannelse som stylecoach.

Hvis du ikke kender din stilkerne, véd du heller ikke, hvorfor noget tøj fungerer, og andet ikke gør.

Så - Hvilken stilkerne er du? 

Måske er du AFSLAPPET stilkerne. 

Har du afslappet stilkerne, er det vigtigt for dig, at tøjet er til at bevæge sig i. Det må ikke sidde for stramt, og det er kendetegnet ved, at det er behageligt at have på, blødt og gerne med stretch.

Der er ikke mange detaljer i dit tøj, og der er typisk heller ikke mange farver - mest sort, blå, hvid, og måske armygrøn.

Du bruger nok heller ikke mange smykker, fordi du hurtigt føler dig for pyntet. Du har også afslappet stilkerne, hvis din garderobe er præget af sports inspireret tøj. 

Her har jeg lavet en collage af tøj og tilbehør, som dig med afslappet kerne sikkert vil kunne lide:Afslappet stilkerne gittem styling

Derfor er det vigtigt at kende din stilkerne 

Hvis du skal føle dig godt tilpas, skal der altid være mindst 1 element af den afslappede kerne i dit outfit.

Måske har du en blazerjakke hængende, som du aldrig har fået brugt, fordi du synes, at den er for "pæn".

Men du kan sagtens bruge blazerjakken alligevel!

Prøv at tage dine løse boyfriend jeans og en t-shirt til blazerjakken.

Eller sæt blazerjakken til din strikkjole.

Så vil du straks få følelsen af, at du befinder dig godt - for nu har du et element af din kerne på! 

Hvad kan du bruge det til?

Brug din viden om, at du har afslappet stilkerne, til at sætte kant og personlighed til dit tøj. Når du altid har et element af din kerne på, kan du frit sætte tøj sammen fra andre kerner:

Sæt f.eks. en oversize strik til et klassisk pencilskirt.

Eller sæt et par feminine sko til dine sweatpants og t-shirt.

Der er masser af muligheder - prøv dig frem og se, hvordan du lige pludselig får mange flere muligheder for at udnytte din garderobe! 

- Er du usikker på, hvordan du finder din stilkerne, så læs dette blogindlæg, der fortæller dig hvordan. 

Mere hjælp til din tøjstil

Vil du læse mere om stilkerner, så er der masser at inspiration at finde hér: De 6 stilkerner.

Og har du fået lyst til at få hjælp til at forvandle din måske lidt triste hverdags tøj stil med en stil, der er DIG - så kontakt mig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller hér:

Stylecoach Gitte M Kontakt Gitte M

 

 

 

 

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her