Klæd dig med stil og vær ikke bange for at skille dig ud
Traditionelt er der nogle retningslinjer for, hvordan du som mand klæder dig, især hvis du vælger et konventionelt jakkesæt.
Retningslinjerne siger noget om, om du har valgt tøjet i den rigtige størrelse, om farverne matcher, og sørger for harmoni i dit udtryk.
Retningslinjerne er gode at læne sig op ad, indtil du har fået mod på at udfordre reglerne lidt.
Det konventionelle regelsæt
- Du skal kunne få en finger mellem krave og hals, så passer din skjortekrave (dog hellere for løs end for stram).
- Dit skjorteærme skal slutte, dér hvor din hånd starter.
- Din skjortemanchet skal stikke mindst 1 cm. ud under jakkens ærme.
- Slipset bindes, så det slutter ved bæltet eller bukselinningen.
- Er der flere end 1 knap i dit jakkesæt, så knap aldrig den nederste.
- Sørg for at bælte og sko matcher i farven.
- Bæltet spændes i 3. hul.
- Bukserne skal ikke være længere end at de slutter ca. midt på skoens hæl, ikke skoens sål.
- Bukselængden skal gå til overlæderet på dine sko.
Pasform
For at din skjorte passer skal den være tæt syet omkring skuldrene og ikke have for meget stof omkring bæltestedet.
Kraven må ikke være strammere, end du kan få 1-2 fingre mellem krave og hals.
Bruger du vest, må skjorten ikke stikke ud under vesten.
Traditionelt knapper man ikke den sidste knap i vesten.
Når du lukker din blazerjakke, må der ikke formes et kryds på midten - så er jakken for stram / lille.
Jakken skal slutte, så den deler dig i 2 lige store dele (med mindre du har meget lange eller meget korte ben).
Dine bukser må ikke folde på bagsiden.
Du kan sagtens bruge farvede sokker - men ved højtidelige lejligheder bør du holde dig til sort.
Dit lommetørklæde bør komplimentere dit slips, ikke være éns. Dvs. slips og tørklæde kan godt være to forskellige farver, bare de matcher hinanden.
Bruger du slipseklemme, bør den sidde mellem 3. og 4. skjorteknap og tage fat i skjorten.
Har dit ur læderrem, bør det matche dit bælte og dine sko.
Sørg for at uret passer til dit håndled: Små / smalle ure til smalle håndled, store ure til store håndled.
Når dét så er sagt...
Regler er til for at blive brudt! Du kan sagtens vælge at style dit tøj på andre måder, hvor du ikke nødvendigvis følger reglerne.
Styling handler også om at tilføre din stil et personligt udtryk. Alligevel kan det være nyttigt at vide noget om pasform og konventionelle regler.
Det giver dig en retning og en ledetråd, så du beholder den fede stil og lækre følelse, når du gør din tøjstil personlig.