Skip to main content

Savner du farver i din garderobe? Sådan kommer du i gang

 

Stylecoach Gitte M Rød og blåSort, sort, sort - og måske lidt hvid, grå og beige

Sådan ser mange danske kvinders garderobe ud.
De vælger det sikre.
Har du det også lidt sådan?

Hvis du vil væk fra "kedelig", må du ændre noget

Hver gang en kvinde (eller mand) bestiller en personlig vejledning hos mig, skal hun udfylde et skema med forskellige oplysninger, så jeg kan lære hende lidt bedre at kende.

Ofte oplever jeg, at når kvinderne skal beskrive deres egen stil, så skriver de "kedelig".

Når jeg spørger ind til, hvad det er, der gør at de føler sig lidt kedelige, siger de, at de føler at de ser éns ud hver dag.

Bekæmp "kedelig" med farver

Hvis du også savner lidt kant og mere spræl i din garderobe, så er én af måderne at bruge flere farver.
Og det er altså ikke så svært, som mange gør det til.

Det sværeste er faktisk at komme i gang!
Derfor får du hér en lille "opskrift" på, hvordan du kan starte med farver!

1. Trin: Find dine farver
Først skal du finde ud af, hvilke farver du allerede har i din garderobe.
Det gør du nemmest ved helt bogstaveligt at dele alt dit tøj og tilbehør op i bunker efter farve.

2. Trin: Bliv bevidst om, hvordan bruger du farver
Prøv at sætte de farvede ting sammen på den måde, som du plejer.
Så vil du nok kunne se en "rød tråd": F.eks. at du altid sætter farve sammen med sort.

3. Trin: Vær lidt mere modig, når du sætter farver sammen***
Prøv bevidst at sætte farver sammen tone-i-tone (altså samme farve i forskellige styrker).
Eller sæt farver sammen, som ligger ved siden af hinanden i farvecirkelen.
Eller sæt komplementær farver sammen.

***Hvis du ikke er vant til at bruge farver, så start med en farvet taske, farvet tørklæde, smykker eller sko.

Basis farveteori

Farvecirklen:

Stylecoach Gitte M Farvecirkel

Basisfarver: Sort, hvid, grå, beige.

Grundfarver: Blå, gul, rød (Alle andre farver er sammensat af disse farver).

Komplementærfarver: Farver, der ligger lige overfor hinanden i farvecirklen (f.eks. grøn og rød). Disse farver fremhæver hinanden.

Læs mere om farver 

Elegant og modigt: Sådan bruger du farven rød

Cool og klassisk: Blå er en sikker vinder!

Harmoni og balance: Grøn giver dig evnen til at elske dig selv

Vil du gerne bruge flere farver, men er lidt usikker på hvordan?

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her