Harmoni og balance: Grøn giver dig evnen til at elske dig selv
Grøn er naturens farve.
Grønt er godt for øjnene.
Vælger du grønne nuancer i din garderobe, vælger du en farve, som signalerer indre og ydre harmoni, balance i dine følelser og evnen til at elske og pleje dig selv og andre.
Sådan bruger du farven grøn om foråret
Lysegrøn hører traditionelt til forårets farver.
Den er frisk og håbefuld, og lysegrøn tilfører dejlig fornyelse af din mørke vintergarderobe.
Sæt lysegrøn til lyserød, hvid, lysegul og lyseblå.
De lyse farver fanger solens første stråler og giver din optimisme og livsglæde et nøk opad.
Sådan bruger du farven grøn om sommeren
Sommerens farve er græsgrøn eller armygrøn.
Solen står højt på himlen, og den grønne farve virker helt varm og står fantastisk godt til solbrun hud.
Kombinér den grønne farve med læder eller ruskind og guld eller sølv smykker for et frisk og sofistikeret sommerlook.
Sæt den grønne farve sammen med pink eller lyserød og få det bedste fra "de kolde" og "varme" nuancer.
Eller sæt grøn sammen med gul og få et legende og let udtryk.
Sådan bruger du farven grøn om vinteren
Din vinter garderobe er sandsynligvis præget af sorte, brune og grå farver.
Frisk dem op med de grønne nuancer, især army grøn er et sikkert hit hver vinter.
Leg med materialerne og vælg grøn i stedet for sort til din næste lædernederdel, læderbukser eller læderjakke.
Leg med farven grøn
Du kan sagtens kombinere flere forskellige nuancer af grøn og få et spændende tone-i-tone look.
Grøn passer flot sammen med alle røde nuancer, lige fra lyserød til bordeaux.
Du kan evt. læse mere om den røde farve hér: Elegant og modigt: Sådan bruger du farven rød.
Grøn er en kombination af farverne gul og blå, og de to farver kan du altså også trygt sætte til grøn.
Er du ikke vant til at bruge så mange farver, så start med at bruge en støvet grøn i f.eks. dine sko, taske eller tørklæde.
Prøv dig frem og opdag, at din garderobe får en ny dimension med farven grøn.
