Skip to main content

Elegant og modigt: Sådan bruger du farven rød

Stylecoach Gitte M farven rødHvordan har du det med farven rød?

Måske bruger du den allerede, måske ikke så iøjenfaldende, men nok til at skabe blikfang. For dét er nemlig præcis, hvad farven rød er rigtig god til.

Om farven rød

Rød er en stærk og positiv farve, som øger din selvtillid og giver dig energi.

Rød er også en romantisk farve, som er forbundet med kærlighed og romantik.

Ikke mindst så tiltrækker den røde farve sig opmærksomhed. Det kan du bruge helt bevidst, når du sammensætter dit tøj.

Den nedtonede og elegante måde at bruge rød på

Du ejer sikkert allerede en rød læbestift eller lippgloss.

Brug læbestiften, evt. i kombination med rød neglelak, til din "lille sorte kjole" eller et andet sæt i neutrale farver.

Det diskrete farvepift vil fremhæve enkelheden og stilen i dit udtryk.

Den mere modige og øjenfaldende måde at bruge rød

Er du glad for rød, og vant til at bruge farver, er det rigtig flot at kombinere den med andre farver.

Sætter du rød til sort får du et dramatisk og sexet udtryk.

Sætter du rød til blå, fremhæver du begge farver og får et flot blikfang. Rød er fantastisk til denim!

Sætter du rød og grøn sammen, spiller du på 2 komplimentær farver. Det giver et iøjenfaldende look, som altid vækker opsigt.

Sætter du rød sammen med gul og orange, får du et tone-i-tone look, som er frisk og ungdommeligt.

Røde og brune farver sat sammen giver et klassisk og blødt look.

Et look, hvor du er klædt i rødt fra top til tå, er et modigt med også klassisk valg, som signalerer overskud og positiv energi.

Hvordan bruger du rød?

Fordi rød er så stærk en farve, kan du bruge den til at trække opmærksomheden væk fra "problemområder" og hen til det, du gerne vil fremhæve.

Vil du trække blikket op mod dit ansigt? Så brug røde øreringe, brillestel, halskæder og korte tørklæder.

Vil du trække blikket til din talje: Så brug røde bælter.

Vil du fremhæve din overkrop og skuldre, så vælg en rød top og neutrale bukser eller nederdel.

Vil du trække blikket ned mod dine fødder og ankler, så vælg et par røde sko.

Synes du ikke, at du kan bruge rød?

Måske er det fordi, at du tænker på en bestemt slags rød, som du ikke bryder dig om.

Men prøv at luk op og se mulighederne: Rød findes i masser af nuancer, lige fra den helt lyse pudderfarve til den helt mørke bordeaux.

Der er med garanti også en rød farve, der får dig til at se fantastisk ud! Prøv dig frem og find lige præcis dén røde farve, som løfter din garderobe og din stil.

Vil du vide mere om farver og farvesammensætninger?

Føler du dig godt tilpas i énsfarvet tøj, men savner lidt variation? Så læs "2 enkle tips, der sætter kulør på din ensfarvede stil".

Hér kan du læse om hvordan du kommer godt i gang med at bruge farver: "Vil du gerne bruge flere farver, men er lidt usikker på hvordan?

Og endnu et indlæg med gode og nemme guides til at komme i gang med farver: "Lisbeth ville gerne bruge flere farver - men hun tør ikke".

Find dine farver - personlig vejledning

Har du lyst til at få indblik i, hvilke farver der passer lige præcis dig og din garderobe?

Så står jeg klar til at vejlede dig.

Jeg laver ikke en farvetest til dig, fordi jeg mener at det risikerer at begrænse dig i at se dine muligheder og lukke af for dit styling potentiale.

Men jeg hjælper dig med at opdage alle de muligheder, du har for at bruge flere farver i din tøjstil, og jeg viser dig, hvordan du kan gøre din stil endnu mere lækker, personlig og fantastisk med farver.

Kontakt mig gerne - det er helt uforpligtende - enten på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tryk hér:

Kontakt Gitte M 

 

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her