2 enkle tips, der sætter kulør på din ensfarvede stil
Du kan sagtens gå med farver - også selvom du føler dig godt tilpas i sort og grå.
Kunne du rigtig godt tænke dig at gå med flere farver?
Men synes du, at det er lidt svært at få andre farver end sort, hvid, beige eller marineblå ind i din garderobe?
Det allervigtigste budskab
Alle mennesker kan bruge alle farver.
Du skal ikke lade dig begrænse af "regler" for brug af farver - hvis du synes, det ser godt ud og du føler dig lækker, så BRUG farven.
Gør, hvad der falder dig naturligt og føles rigtigt.
1. tip: Sådan starter du
Start med at finde alle de farver frem, du har i din garderobe.
Prøv nu, om du kan tilsætte 1 ekstra farve, som vil give din garderobe et løft.
Har du f.eks. sort, blå og hvid i garderoben, så prøv at tilføje grøn, rød eller gul.
Har du f.eks. sort, hvid og camel i garderoben, så prøv at tilføje blå, orange eller grøn.
Sådan gør du i praksis.
Bruger du læbestift, lippgloss eller neglelak?
Så prøv at vælge en læbestift eller neglelak med farve.
Går du med bælte?
Så prøv at vælge et farvet bælte næste gang. Lad evt. farven gå igen i en detalje på din taske, smykker eller sko for at skabe harmoni.
Bruger du tørklæde?
Så vælg et tørklæde, hvor der indgår en farve i næste gang. Lad gerne farven være i en nuance, som klæder din teint.
2. tip: Sådan kommer du videre
Når du er ved at være fortrolig med at bruge en farve i din garderobe, kan du prøve at købe en style med farve i.
Er du usikker på, om farven klæder din hudtone, så vælg en style, som ikke sidder i nærheden af dit ansigt.
Det kan f.eks. en nederdel, et par bukser eller en jakke/cardigan.
Start gerne med en doucet farve - det virker knapt så overvældende som en klar farve.
Er du ikke klar til at lade farven stå klart frem, så kan du nøjes med at lade den titte frem.
Tag en jakke, cardigan eller strik og lad din farvede bluse stikke ud ved halsen, ved ærmerne eller bunden af skjorten
Se, hvordan du helt præcis gør hér: Vil du gerne bruge flere farver, men er lidt usikker på hvordan?
Jeg håber, at du har fået mod på at tilføre farver til din garderobe!
Og husk: Jeg hjælper dig gerne videre med din stil.
Kontakt mig helt uforpligtende på tlf. 51915403 eller mail
Du har altid mulighed for at få 15 min. gratis rådgivning en gang via telefon eller Skype.
