Skip to main content
Er du skarp på alt andet end din garderobe?

Er du skarp på alt andet end din garderobe? Så er du ikke alene!

"Hér sidder jeg som psykolog og skal have hjælp til mit tøj - ej altså, jeg synes, det er flovt!" sagde hun.

Tøj handler om følelser, og det kan være en stor udfordring at erkende, at du har brug for hjælp til det. Fordi det handler så meget om, hvem du er som person.
 
Derfor prøver mange at klare sig så godt, som det kan lade sig gøre, uden at bede om hjælp (det gjorde jeg også selv førhen).
 
Det er faktisk først, når du opdager, hvad du er gået glip af, at det går op for dig, at udfordringer med tøj måske ikke er så ubetydeligt et problem endda.

Den flove psykolog

For et stykke tid siden var jeg på besøg hos en privatpraktiserende psykolog, som var endt i den samme "uniform" hver dag. Det var hun, fordi hun havde "strømlinet" sin garderobe, så den kun indeholdt chinos, lette skjorter, sorte blazere og sorte ankelstøvler. Der var ingenting, der "stak ud" eller var anderledes.
 
Det var blevet ensformigt, forudsigeligt og kedeligt for hende.
 
Hun ville egentlig gerne have nederdel på, men kunne ikke forlige sig med en kort nederdel, når hun skulle sidde meget ned. Hun havde slet ikke tænkt på, at hun så kunne vælge en lang nederdel🤔
 
Hun mente også, at nederdel ikke kunne sættes til dét, hun havde i forvejen (det kunne den i virkeligheden nemt).
 
I det hele taget spændte hendes selvlavede regler pænt meget ben for hendes evne til at se muligheder.
 
Så dét havde vi en snak og en prøvesession om, og hun kom (heldigvis!) frem til, at hun sagtens kunne beholde sin professionelle fremtoning og føle sig godt tilpas, selvom hun en gang imellem skiftede bukserne ud med en nederdel eller ankelstøvlerne med et par sneakers.
 

Find den rigtige balance mellem professionel og personlig

Har du et job eller en funktion, hvor du har brug for at udstråle noget specielt, behøver du ikke "krølle" dig sammen for at passe i dén skabelon, du tror hører til.
 
Du kan sagtens tage udgangspunkt i din egen, personlige stil og så helt bevidst tilføre de elementer, der giver dig det udtryk, du vil have.
  
Her er et par eksempler, jeg selv har mødt:

- Ejendomsfunktionæren/viceværten, som selvfølgelig har arbejdstøj med en masse praktiske lommer, men har valgt RØDE arbejdssko.
 
- Bedemanden (en kvinde), som har fravalgt det sorte sæt og i stedet bruger mørkeblåt og en mere feminin bluse end den herreskjorte, hun plejede at bruge (hun har kun modtaget positive tilbagemeldinger)
 
- Mellemlederen hos et stort internationalt selskab, som har skiftet bukserne med pressefold ud med jeans, men beholdt skjorten, blazeren og de skarpe pumps på (så er dresscoden overholdt, med et tvist).

I øvrigt er det ikke spor flovt at bede om hjælp til dit tøj: Vi kan ikke vide alt om alt, og det er vel trods alt bedst, at du er super skarp til dét, du gør - så skal jeg nok hjælpe dig med tøjet😉
 

Har du fundet ud af, at du alligevel ikke rigtig kan få din garderobe til at fungere?

Så ring eller skriv - så tager vi en snak om, hvad der kan hjælpe dig videre.

 

PS: Jeg tager også gerne ud til private firmaer og holder foredrag/oplæg eller workshop. Jeg har bla. været hos Dansk Blindesamfund, Jobcenter Vordingborg, Panduro Hobby og Brystkræftforeningen.

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her