Skip to main content

Tøj handler om følelser: Det siger din stil om dig

Tøj handler om følelserJa, det betyder noget, hvad du har på.

Det handler ikke om at være med på moden - slet ikke.

Det handler om, at du har taget stilling til, hvad der klæder dig og hvad du føler dig godt tilpas i.

Hvis du har tøj på, som ikke får dig til at føle dig lækker / smart / godt tilpas, vil det før eller siden smitte af på dit humør og din energi.

Du føler dig lidt kedelig, ikke feminin og du risikerer at blive mere og mere ligeglad.

Og de negative følelser virker begge veje, fordi du både overfor omverdenen og dig selv signalerer, at du har givet op og mistet respekten for dig selv.

Læs også: Ja du må gerne have masser af personlighed OG føle dig lækker!

Tag stilling til hvad der klæder dig

Derfor gælder det om, at du tager stilling til hvad der klæder dig.

Hvilke tøjsnit er gode for dig.
Hvilke farver elsker du at have på.
Hvilken stil føler du dig godt tilpas med.

Jeg har set det så mange gange: Når først en kvinde er blevet mere bevidst om sin stilkerne og de rigtige tøjsnit til hende, blomstrer hun op, bliver lige 3 cm. højere og meget mere glad.

Læs også: Hemmeligheden bag velsiddende tøj: Kend din kropsform!

Sådan får du en stil, du kan li`

Du kan sagtens selv starte med at prøve at finde ud af, hvilket tøj, der er godt for dig.

Det her kan du selv gøre:

Gennemgå din garderobe - ALT dit tøj og tilbehør.
Dét, der giver dig et smil på læben og som du har lyst til at have på lige nu, beholder du.

Dét, du er i tvivl om, lægger du under sengen eller på loftet. Så kan du altid se, om du kommer til at mangle det.

Dét tøj, du ikke umiddelbart kan finde en anledning til at have på, som er slidt eller hullet eller som du ikke kan passe, skal ud med det samme.
Prøv det tøj, du er i tvivl om, og brug evt. et spejl eller få en veninde eller ven til at tage billeder af dig undervejs.

Læs også: Sådan giver en oprydning dig mere tøj.

Du er nødt til at være hård og konsekvent her, for hvis du bare bliver ved med at lægge tøjet tilbage hvor det kom fra, fordi det har været dyrt, vækker minder, eller det måske kommer til at passe, når du har tabt 5 kg, kommer du ingen vegne.

Du kan heller ikke bare nøjes med at kigge på din garderobe "sådan i et overblik" - for sådan gør du jo altid, og dét har ikke gjort nogen forskel!

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her