Skip to main content

Fejlkøbskuren - den sikre vej til en mere brugbar garderobe

Stylecoach Gitte M Shopping udsalgCamilla føler sig lidt flov, lidt irriteret og lidt ærgerlig.
Fordi i hendes garderobe hænger der temmelig meget tøj, som hun aldrig bruger.

Ikke fordi hun ikke havde planer om at bruge det, da det blev købt.
Men det passer ligesom ikke ind i resten af garderoben.
Eller også kom den helt rigtige lejlighed aldrig rigtig.
Eller også fik har hun aldrig fået tabt de 5 kg., der skulle til for at kunne passe det.

Kan du genkende noget ved Camillas situation?

Slut med fejlkøb

Hvis du ønsker dig en garderobe, hvor du får brugt ALT tøjet, og hvor du ALTID kan finde noget at tage på, så er fejlkøbskuren den eneste kur, du skal på!

Her er de 7 fælder, du skal undgå:

1. Du aner dybest set ikke hvad du har og shopper derfor på må og få.

Denne fælde betyder som regel, at du kommer hjem med noget, der ligner dét du har i forvejen.
Og hvis du bliver ved med at købe tøj med det samme udtryk (f.eks. 10 par jeans, 15 éns tunikaer), så risikerer du hurtigt at føle dig kedeligt klædt.
For du får det samme udtryk (jeans og tunika) ligegyldigt hvordan du kombinerer dit tøj.
Kuren: Ryd op i din garderobe.

Ud skal alt det tøj, der
- ikke bliver brugt
- ikke passer (gem aldrig til "om 5 kg.", det gør dig bare i dårligt humør)
- er åbenlyst umoderne
- er slidt eller i stykker

Så véd du, hvad du har.
Og du véd, hvad du mangler.

Læs også: Den perfekte basisgarderobe - og 5 tips til at få den

2. Du ryger i udsalgsfælden.

Alle elsker en god handel!
Men overvej lige en ekstra gang, om handlen nu også er god: Hvis du ikke får brugt dét, du køber, er dine penge spildt.
Kuren: Vent til dagen efter.

Hvis du bliver ved med at tænke på det, og overvejer alle de muligheder, du får med det nye tøj eller tilbehør - så køb. Ellers lad være.

Læs også: Måske har du ikke sparet så mange penge på udsalg, som du tror

3. Du kommer til at købe "one-hit-wonders".

Det kan godt være, den lækre top virker fed, ny, spændende - og din veninde synes den er flot!
Men du får den aldrig brugt.
For den er slet ikke din stil. Den passer ikke til noget af dét, du har i forvejen. 
Kuren: Brug 3-tings reglen, når du opbygger din garderobe.

Den nye top skal du kunne sætte sammen med mindst 3 andre ting, du allerede har.
F.eks. et par bukser, en jakke og et par jeans.

4. Du overlader beslutningen til andre.

Hvis du har din veninde, datter eller mor med ud at shoppe, risikerer du at det er deres tøjsmag, du køber ind efter. Ikke din egen.
Hvis du lader ekspedienten overtale dig til noget, hvor du kan mærke i maven, at det ikke er rigtig godt, glemmer du at lytte til dig selv.
Kuren: Vent med at købe.

Hvis du dagen efter kan se dig selv i det nye tøj, så køb. Ellers lad være.

5. Der skal SKE noget - men du kommer til at starte for voldsomt.

Du synes måske at NU skal der altså noget farve på din sorte garderobe.
Og så køber du måske et par røde bukser eller en stormønstret kjole.
Som du sandsynligvis ikke får brugt, fordi det er "for meget".
Kuren: Start med en lille forandring.

Ønsker du at gøre din garderobe mere farverig, men er du ikke vant til at bruge farver, kan det godt blive overvældende.
Derfor er det en god idé at starte med farvede accessories, f.eks. en taske, tørklæde, bælte eller sko.
På den måde kan du vænne dig til at bruge farver, og så efterhånden supplere med farvet tøj, når du føler dig klar til det.

Læs også: Derfor er accessories så uundværlige.

6. Du bliver ved med at købe noget, som du egentlig godt ved ikke fungerer for dig.

Har du en bunke med tøj liggende, som skal repareres, renses, pudses eller vaskes i hånden - og bliver bunken bare ved med at vokse?
Kuren: Gør det til en regel ikke købe noget tøj og tilbehør, som du ikke får passet som det skal.

Det er ligegyldigt hvor fedt du klæder dig, hvis dit tøj er itu eller snavset og dine sko er uplejede og slidte.

7. Du kender ikke din personlige stil og bliver derfor aldrig tilfreds

Du prøver at købe dét, som du synes ser flot ud på andre. 
Men hver gang kommer du hjem og "lækker-følelsen" udebliver.
Kuren: Find din personlige stil.

Din personlige stil - Stilkerne - er afgørende for om du kommer til at føle dig tilpas i dit tøj.
Når du kender din stilkerne, kan du helt bevidst købe det tøj og tilbehør, som du føler dig godt tilpas i.
Du véd hvornår du køber ind til din Stilkerne.
Og hvornår du køber noget, som sætter kant til din stil og gør din garderobe mere spændende og anvendelig.

Læs også: Udfordring: Mit tøj afspejler ikke min personlighed

Fejlkøbskuren sparer dig for masser af tid, penge og ærgrelser

Meget ofte hører jeg kvinder sige, at de heller vil købe "lidt med godt".
Det er bare ikke ret tit, de gør det. Og det bliver hurtigt dyrt!

Forhåbentlig kan denne "Fejlkøbskur" hjælpe dig med at shoppe smartere, så du køber tøj og tilbehør, du rent faktisk får brugt.

Har du brug for mig på sidelinjen til at komme på det rette spor, så er jeg der for dig!

Hvis du vælger en Shoppingtur sammen med mig, så har jeg på forhånd, ud fra de oplysninger du har givet mig, fundet tøj frem i butikken, som passer til din personlige stil og til resten af din garderobe. Jeg finder også noget, som vil udfordre dig lidt!

Undervejs får du en masse tips til, hvordan du kan sætte tøjet sammen, så det passer til enhver lejlighed.
Vi taler om tøjsnit, styling, farver, mønstre, materialer og alt dét, der er vigtigt for netop dig.

En Shoppingtur varer 2 timer og koster kr. 1.995,- + det du evt. køber (der er ingen købetvang).

Kontakt mig, så taler vi om hvordan DU kommer i gang med at få den fede stil, du ønsker dig!

Kontakt Gitte M 

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her