Skip to main content

Det er aldrig for sent at få en lækker tøjstil

Stylecoach Gitte M Det er aldrig for sentDer er håb forude!

For et stykke tid siden var jeg ude til en venindeaften.

Vi skulle tale om tøjsnit og farver, vi skulle prøve tøj og så bare hygge os.
Aftenen blev rigtig god, inspirerende og sjov, fordi alle var med på at se tingene på en ny måde.
Og det blev noget af en øjenåbner.
Især for Susanne.

Susanne havde givet op!

Hun havde helt opgivet nogensinde at få en lækker tøjstil.

Men der skulle faktisk ikke så meget til, før hun fik troen på, at også HUN kunne få en lækker stil!

1) Hun skulle købe en god BH og gemme sports BH'en væk.

2) Hun skulle prøve at bruge lidt flere farver i stedet for altid at vælge sort.

3) Hun skulle prøve at bruge lidt flere accessories, f.eks. tørklæder og smykker, og generelt bare gøre 1 ting ekstra ud af sig selv hver dag.

Bagefter skrev Susanne til mig:
"Jeg har fået lyst til at prøve noget nyt. Jeg har fået en helt ny måde at se mig selv på. En oplevelse af, at der er håb forude, selvom jeg havde opgivet".

Det er lige præcis dén forandring, jeg også ønsker for dig!

Stylecoach Gitte M fri og glad

Er du gået lidt i stå med din stil?

Er din tøjstil blevet lidt for praktisk og komfortabel?

- Vælger du f.eks. bukser ud fra, at de skal være praktiske og behagelige at have på, fremfor om de gør noget godt for din figur?
- Vælger du skjorter og bluser efter at det skal bruges som "hverdagstøj" frem for at give dig en dejlig følelse?
- Vælger du hellere sko ud fra, at du kan gå mange km. i dem, frem for at de lige giver din stil lidt ekstra?

Der er bestemt ikke noget galt i, at du vælger praktisk tøj.
Men du kan hurtigt komme til at føle dig lidt kedelig, hvis du altid er klædt, så du lige er klar til 6 km. rask gang eller en tur i haven!

Der skal faktisk ikke så meget til, før du føler dig smartere

Du kan sagtens få bukser, der klæder din figur, men som også er behagelige at have på.

Du kan sagtens bruge dine "festbluser" til hverdag. Så får du også brugt dem, fremfor at de bare hænger i skabet og bliver umoderne.

Du kan sagtens få fede sko, som du kan holde ud at have på og gå i, men som samtidig giver dig en lækker følelse.

- Det kan godt være, at du ikke kan finde det hele lige dér, hvor du plejer at shoppe.

Men tro mig: Et stykke tøj eller et par sko, som du VIRKELIG synes godt om, giver dig så meget mere i velvære, selvtillid og glæde til hverdag, at det er alle pengene og måske de ekstra kørte km. værd!

Og nu du er i gang: Husk så også at være lidt mere modig, når du er til frisør. Der er ikke noget som en lækker klip, der kan give dig en ny, frisk og moderne udstråling.

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her