Skip to main content

Har du prøvet at starte med skoene?

Stylecoach Gitte M Sko gule med røde snørebåndBehandler du egentlig dine sko med den respekt og kærlighed, de fortjener?

Det er en udbredt opfattelse, at mange kvinder ejer rigtig mange sko.

Men bliver de egentlig brugt - skoene?

Har du f.eks. fået brugt alle dine sko mindst 4 gange det sidste år? (det er ikke meget!)

Hvis du opdager, at du har sko, du ikke får brugt, så er hér lige et par tips til, hvad du kan gøre.

Start med skoene

Starter du altid med underdelen (jeans, bukser, nederdel, kjole), når du skal sammensætte dit tøj?

Og vælger så sko til sidst?

Prøv at gøre det omvendt!

Find et par sko, som ikke er blevet brugt længe. Det kan f.eks. være "de pæne" sko - de skal jo også bruges!

Prøv så at sætte tøj til, som du synes passer.

- er dine sko meget feminine, så prøv at vælg mere råt tøj

- er dine sko meget klassiske, så vælg f.eks. mere afslappet tøj

- er dine sko farvede eller mønstrede, så kan du vælge mere afdæmpet tøj for at fremhæve skoene

Tænk i kontraster: Feminint/råt, afslappet/klassisk, farver og mønstre/enkelt.

Sko er den mest afgørende accessory

Har du tænkt over, hvor stor en forskel sko kan gøre for dit udtryk?

Igen skal du tænke i kontraster.

Du kan let gøre din festkjole hverdags venlig med et par sneakers, korte støvler eller flade sko.

Du kan lige så let opgradere dine jeans og top til fest ved at tilføje et par flotte stilletter eller fede loafers.

Og hvis du har lyst til at opgradere din garderobe, men måske allerede synes, at du har nok tøj (!), så kan et par rigtig lækre sko gøre hele forskellen.

Prøv at købe sko et andet sted, end du plejer

Derfor er det også vigtigt, at du virkelig gør dig umage, når du shopper sko.

Har du allerede rigeligt med praktiske sko i sikre farver, så er det altså nu du skal overveje at købe sko, der er lidt anderledes.

Så hvis du kun skal investere i 1 ting denne sæson, så lad det være et par sko, der sætter kant og personlighed til din garderobe.

God shopping fornøjelse!  

 

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her