Skip to main content

Tøjsnit og kropsformer mini kursus FOF

Forside FOF kursus Tøjsnit og kropsformer

Dette kursus udbydes pt. ikke.

Har du svært ved at finde tøj, der passer dig ordentligt?

Vil du gerne undgå tøjkriser og fejlkøb?

Er du træt af at lede efter "det helt rigtige"?

Lær at klæde dig efter din kropstype, fremhæv dine fortrin og bliv med det samme lidt gladere for din krop.

Når du har gennemført kurset, kan du finde den helt rigtige kjole, jakke, bukser eller nederdel.

Du ved, hvordan du undgår at føle, at det er din krop, der er noget galt med.

Du kender de små styling tricks, som får dig til at se stilig og smart ud, og du har fået et meget mere positivt syn på din krop!

Lær din kropsform at kende og accepter, at du ikke er perfekt!

Nej, det er ikke din krop, der er noget galt med, hvis tøjet ikke sidder godt!
Hvis du har prøvet at stå i en forretning og prøve tøj og har følt, at det ikke rigtig sad, som det skulle, selvom det havde den rigtige størrelse og du synes, at det var pænt - så er du ikke alene!

På dette kursus får du redskaber til at lære din kropsform at kende, og at udnytte de fortrin, du har.

Der er masser af glæde og energi at hente i at kende din kropsform, fordi du på forhånd kan udse dig det tøj, som med stor sandsynlighed vil klæde dig.

Du vil også få større indsigt i, hvorfor der er noget tøj i din garderobe, du ikke kan få til at fungere, og hvorfor andet bare sidder helt perfekt!

Susanne skrev:

★★★★★★★★★★
En rigtig sjov og positiv aften. Det var så meget ok og en stor hjælp.
Din store faglige viden var specielt godt.
Du er en super dejlig person.

Ina skrev:

Jeg har fået idéer til at kigge efter tøjsnit, når jeg shopper, og jeg har fået mod på nye idéer til min tøjstil.
Til Gitte: Du er meget nede på jorden og god til at vejlede.

Det sker der på kurset:

1. kursusaften

Aftenen starter med en introduktion til de 4 kropsformer og udvalgte kropslige karakteristika.

Prøv at definere din egen kropsform:

  • Er der noget, du skal tage hensyn til?
  • Er der noget, du gerne vil fremhæve eller skjule?
  • Hvor tilfreds er du med din krop?

Vi taler om de små ting, du selv kan gøre for at få dit tøj til at sidde bedre.

Opgave til næste kursusaften: Del det tøj, du har i din garderobe, op i tøj, der passer og som du kan lide, og tøj som du ikke kan få til at fungere.

2. kursusaften

Vi taler om, hvad det har givet dig at få overblik over, hvilket tøj i din garderobe, der passer dig bedst, og hvad der karakteriserer tøjet.

Du får mulighed for præcist at få styr på:

  • Hvad du med fordel kan fremhæve
  • Hvilke tøjsnit der passer dig bedst
  • Hvad du skal være mere forsigtig med
  • Hvordan du får dit tøj til at sidde perfekt

Hvis der er tid til overs, bruger vi den på at se på eventuelle fejlkøb, du har med.

Meld dig til - og start din forandring i dag!

Er du træt af frustrationen ved at stå i et prøverum med 7 stykker tøj, du ser helt forkert ud i?

Vil du vide, hvad der skal til, for at dit tøj kommer til at sidde perfekt?

Så meld dig til FOF kurset "Tøjsnit og kropsformer - sådan får du tøjet til at sidde perfekt".

Pernille skrev: 

Jeg synes, at kurset var rigtig godt.
Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere modig og ville turde eksperimentere mere.
Det er en god trædesten for min vej til at finde min egen stil.
Jeg har fået mod på at prøve mere.

Charlotte skrev:

Det var et super fint kursus - spot on!
Jeg fik rigtig gode idéer og vil tænke over, hvad jeg gør.
En hyggelig oplevelse.

 

Har du spørgsmål til indholdet af kurserne, er du velkommen til at kontakte mig hér:

Kontakt Gitte M

Har du spørgsmål til det praktiske omkring kurserne, skal du henvende dig til den lokale FOF afdeling, hvor kurset afholdes (klik på den grønne knap under det kursus, du er interesseret i).

Kunne du tænke dig at komme i gang med at finde din personlige stil - og vide, hvorfor du vælger præcis dét tøj, du gør?

Så meld dig til mit andet FOF kursus: Sådan finder du din personlige stil.

Kurset er det perfekte udgangspunkt for dig, der er træt af tøjkriser, stil stress og fejlkøb.
Find ind til din personlige stil, få overblik over din garderobe og få tips og tricks til at føle dig mere lækker hver dag.

Du finder alle oplysninger om kurset, tid og sted hér: Sådan finder du din personlige stil.

 

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her