Skip to main content

Blog - Inspiration til din tøjstil , guides, trends og meget mere

Min blog er stedet, hvor du får mine tanker, tips og gode råd til interessant og personlig stil med kant.

Her skriver jeg om tøjsammensætning, organisering og oprydning i garderoben, farver, mønstre, stilkerner, nemme tricks til styling af dit tøj, guides til pasformer og meget mere.

Min blog

"Det har jeg slet ikke tænkt over!", sagde hun

Det har slet ikke tænkt over, sagde hun"Jeg har mit tøj hængende hér", viste hun mig.

Og så åbnede hun skabet ved siden af, hvor det tøj, hun rent faktisk brugte, lå 🤔

Jeg var blevet tilkaldt, fordi kvinden efter eget udsagn var "på herrens mark", når hun ikke lige skulle have hverdagstøj som jeans, sweatre og støvler på, og iøvrigt gerne ville vide, hvordan hun fik hendes ben til at se længere ud😬

"Hvorfor åbner du et skab med masser af tøj, men tager tøj et helt andet sted fra, når du skal vise mig, hvad du plejer at gå med?" spurgte jeg.

"Øh", sagde hun, "du har da fuldstændig ret, det har jeg slet ikke tænkt over!"

Den første "aha oplevelse"

Garderobetjekket var mindre end 20 min. gammelt, da kvinden, jeg var på besøg hos, fik sin første "aha" oplevelse 😁

Hun var så vant til, at alle de smukke mønstrede skjorter, tunikaer og kjoler bare hang i skabet og kun blev brugt til fest, mens alt hendes halvkedelige hverdagstøj lå i skabet ved siden af.

Derfor faldt det hende ikke ind at kombinere de to skabes indhold, før jeg påpegede det.

Nye kombinationer giver masser af nye sæt

Da vi først kom i gang, kunne hun hurtigt se, at når hun kombinerer det kedelige hverdagstøj med 1-2 ting fra festtøjet, fx. et par sølvstilletter til jeans og sort bluse, en smuk kimono under en lang uldcardigan, eller en flæsebluse under den grove strik, sker der flere ting:

👉🏼 1. hendes hverdagstøj bliver mere interessant og ikke så kedeligt

👉🏼 2. det bliver let at skifte, hvis hun fx skal til møde eller frokost i løbet af dagen (bare hav et par smukke sko med i tasken)

👉🏼 3. alt det fine festtøj, som hun elsker at have på, får en plads i hendes dagligdag, det spreder glæde, energi og bliver først og fremmest BRUGT.

Undervejs i garderobetjekket fandt vi 16 nye sæt med tøj og tilbehør, kvinden allerede havde.

Den samme opskrift kan bruges igen og igen

"Opskriften", hun fik med sig, sikrer, at hun kan blive ved med at kombinere sig frem til endnu flere sæt i fremtiden. Den vil også hjælpe hende, når hun skal ud og købe nyt, så der ikke havner mere tøj i et skab, der sjældent bliver åbnet.

Der er ALTID et "før" og et "efter" et Garderobetjek - og denne gang fik en kvinde en helt ny garderobe, uden at købe noget som helst🥰

Hvor ofte har du dit yndlingstøj på?

Hvis du kun har dit yndlingstøj på, når du "skal" et eller andet, så er der noget galt: Du har sandsynligvis delt dit tøj op på samme måde, som jeg lige har beskrevet.

Det er dyrt (fordi du har tøj hængende, du sjældent bruger), det er ikke bæredygtigt (hvorfor købe noget, du alligevel ikke bruger?) og det er faktisk også temmelig kedeligt!

Så hvis du er klar til at få et nyt syn på din garderobe, dine tøjvalg og din stil, så er det nu, du skal bestille et Garderobetjek.

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her