Blog - Inspiration til din tøjstil , guides, trends og meget mere

Min blog er stedet, hvor du får mine tanker, tips og gode råd til interessant og personlig stil med kant.

Her skriver jeg om tøjsammensætning, organisering og oprydning i garderoben, farver, mønstre, stilkerner, nemme tricks til styling af dit tøj, guides til pasformer og meget mere.

Min blog

Sådan gør du, når du er VIRKELIG træt af din garderobe

Sådan gør du, når du er virkelig træt af din garderobeForåret kan være tricky at finde tøj til

- det er stadig hundekoldt, men det bliver stadig lysere for hver dag, der går, og det føles, som om varmen kan være her, hvad øjeblik det skal være.

Derfor kan din garderobe godt føles lidt træls: Du er måske træt af at pakke dig ind, træt af alle de mørke farver, tunge materialer og trænger til farve, lethed og lys.

Selvfølgelig er det altid en god idé at gennemgå din garderobe for tøj, du ikke bruger eller ikke kan passe. Men du behøver ikke at købe noget for at give din stil en genopfriskning.

Hér er tips til, hvordan du får foråret ind i din garderobe med tøj og tilbehør, du allerede har.

1. Dine blå jeans er en sikker vinder

Du har sikkert lagt dine blå jeans lidt væk, men nu er det tid til at finde dem frem igen.

Sæt dem sammen med en smuk skjorte og en sweatervest eller cardigan, eller vælg en flot blazer. Giv den gerne gas med høje sko og ekstra smykker.

(Jeans kan være ret kolde, så tag et par strømpebukser under, hvis du er en frossenpind.)

Blå jeans

2. Tilsæt et tørklæde i smukke farver

Du har sikkert et eller flere tørklæder liggende. Find dét, der skiller sig mest ud, og tag det på. Det giver et hvilket som helst sæt tøj et frisk pust.

Tilsæt et tørklæde

3. Sæt dine mest festlige stykker tøj sammen

Du bør aldrig pakke dit festtøj langt væk. Faktisk anbefaler jeg, at du mindst 1 gang om ugen har noget virkelig festligt på, sat sammen med dit basistøj.

Du løfter humøret på ikke bare dig selv, men også dine omgivelser, hvis du giver den ordentligt gas og sætter alle dine yndlings ting sammen. Det må godt blive lidt vildt!

Festtøj

4. Tag en hat på

En hat eller hue kan virkelig ændre hele dit udtryk. Prøv dig frem, vær modig og leg med din stil - du har ikke noget at miste!

Tag hat på

5. Brug et bælte

Et bælte ud over din kjole, blazer eller jakke giver facon, strammer dit udtryk op og gør det mere feminint.

Brug et bælte

6. Brug lag-på-lag.

En af de nemmeste måder at puste nyt liv i din garderobe er at bruge lag-på-lag. På den måde kan du faktisk bruge tynde/kolde stykker tøj, uden at komme til at fryse.

Prøv dig frem: Ikke alt virker, men når du finder noget, der gør, giver det dig blod på tanden til at prøve endnu flere kombinationer.

Brug lag-på-lag

7. Sæt mønstre sammen

Du er sikkert vant til at sætte 1 mønstret del sammen med ensfarvede, men har du prøvet at sætte 2-3 mønstre sammen?

Der er ingen regler, andet end du skal synes, det er fedt. Er du lidt usikker, så sørg for, at mindst 1 farve går igen i alle mønstre.

Sæt mønstre sammen

8. Tag noget pink på

Tja, det giver vel næsten sig selv: Pink er aldrig kedeligt!

Tag noget pink på

9. Brug kun 1 farve

Gennemgå din garderobe og find alt, som har den sammen farve. Det er lige meget, om det er brun, blå, grøn, rød, turkis, orange eller gul (men ikke sort...!). Sæt det sammen!

Det vil se ud, som om du har brugt oceaner af tid på at lave et fedt outfit, men faktisk er det et af de nemmeste styling trick.

Brug den samme farve

10. Tag dit jakkesæt på.

Du har sikkert haft virkelig behageligt og blødt tøj på mange gange i løbet af vinteren.

Hvorfor ikke starte året med et skarpt sæt tøj, selvfølgelig stylet efter din stilkerne, og beslut dig for, at fra nu af gør du dig lidt mere umage hver dag.

Tag dit jakkesæt på

Trænger du til at få frisket din garderobe op, men synes, det virker uoverskueligt?

Så er jeg der for dig!

Du kan booke mig alene, sammen med veninderne eller til et arrangement i din forening eller klub: Jeg garanterer, at du får en uforglemmelig oplevelse og ny viden og inspiration, som kommer dig til gavn lang tid fremover.

Feedback SoMe

Arrangementer

Kurser og foredrag

12/9 - 16/9 2022: "Senior med stil", Højskolen Marielyst. Tilmelding hér.

Jeg kommer i hele Danmark, både hos private og erhverv.

Få ny inspiration, en ærlig tøj- og stilsnak eller et powerfuldt foredrag: Fordi tøj handler om meget mere, end om hvad du har på.

Tøj handler om følelser.

Tøj handler om, hvem du er, og hvad du ønsker dig.

Tøj er et intuitivt sprog, som alle forstår, og som du kan bruge helt bevidst.

Kontakt

Stylecoach Gitte M
v/ Gitte M. Jensen
Glænøvej 361 · 4230 Skælskør
Tlf.: 51 91 54 03
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Skype: gitte.jensen74

facebook ikoninstagram ikonyoutube ikonlinkedin ikon