Blog - Inspiration til din tøjstil , guides, trends og meget mere

Min blog er stedet, hvor du får mine tanker, tips og gode råd til interessant og personlig stil med kant.

Her skriver jeg om tøjsammensætning, organisering og oprydning i garderoben, farver, mønstre, stilkerner, nemme tricks til styling af dit tøj, guides til pasformer og meget mere.

Min blog

"Jeg har følt mig forkert klædt på, grim, og ikke som de andre lækre kvinder"

Jeg har følt mig forkert klædt på og grim”Det skal bare være så enkelt som muligt”, skrev hun. Men det var det langt fra.

Kvinden, som jeg var kommet på garderobetjek hos, havde egentlig styr på det hele.

I hvert fald set udefra: Høj stilling i et stort firma, lækkert hus, dejlig mand osv.

Men indvendigt gik det ikke så godt.

"Jeg har ingen stil"

Uanset, hvor meget hun prøvede, følte hun sig ikke godt tilpas i sit tøj.

Følte sig forkert, kejtet, ikke lækker.

Så hun havde ikke ret meget tøj.

Hun brugte alligevel altid de samme 5-6 stykker tøj.

Hun shoppede sjældent, for hun kunne aldrig finde noget.

Hun kunne ikke mærke, når noget var ”rigtigt” eller se, om det klædte hende.

Til gengæld kunne hun godt mærke, er der var noget galt, for problemet med tøj fulgte hende i andre dele af hendes liv: Det gav hende lavt selvværd og meget lidt selvtillid, og havde mere end én gang forhindret hende i at nå de mål, hun gerne ville.

Det virker bekendt

Allerede inden jeg kom, havde jeg fået en klar fornemmelse af, at denne kvinde for det første var meget mere feminin og detalje-elskende, end hun selv troede.

For det andet så jeg en kvinde, som jeg allerede kendte rigtig godt.

Hun lignede nemlig mig selv, dengang jeg også kæmpede med lavt selvværd.

Og det viste sig, at baggrunden var nogenlunde den samme for os begge to: Vi var vokset op med dominerende forældre, som ikke tillod os at vælge selv, underkendte de valg, vi alligevel tog, og altid var parat med kritisk bemærkning.

Det ødelægger éns selvværd.

Men det giver også én en hård skal udenpå og viljen til at kæmpe for at blive den bedste.

Det blev en voldsom, følelsesladet og på alle måder én af de mest givende dage, jeg har oplevet.

Det overraskende "powersuit"

For at kvinden skulle blive i stand til selv at kunne mærke, hvornår noget føltes rigtigt eller forkert, udfordrede jeg hende til at sætte tøj sammen, som hun ikke selv ville vælge (også sæt, som jeg var sikker på, hun ikke ville bryde sig om).

Og så tvinge hende til at mærke efter, hvad tøjet gjorde for hendes udseende og humør.

Nogle sæt føltes helt forkert.
Nogle sæt føltes nogenlunde.
Og til sidst fandt vi dét, som føltes helt rigtigt.

Da kvinden var klar til at blive klædt i sit ”powersuit” – som netop IKKE var et maskulint sæt, men tvært imod et feminint kernesæt – vældede følelserne op.

For vi havde fundet hendes sande jeg.

Det jeg, der var blevet undertrykt i så mange år.

Det var ren forløsning, og der blev grædt ud.

Tøj handler om følelser

Der er altid et "før" og et "efter" ved et garderobetjek, fordi tøj handler om dig på et dybt personligt plan. Din garderobe handler om dig og dit liv, sådan som det har været, er lige nu, og som du ønsker dig i fremtiden.

Men lige dette garderobetjek var noget helt specielt.

Bagefter skrev hun til mig:

"Jeg føler mig mega stræk og feminin og grounded..
Og jeg føler mig SMART!
Og jeg ejer rummet .. kan jeg mærke..
Og jeg ejer min egen kvindelighed og min styrke..
Og jeg må godt fylde meget mere i rummet..
Jeg skal ikke længere holde mig tilbage 🙏🙏🙏"

Er du klar til forandring?

Jeg kan ikke love, at du får en aha-oplevelse på linje med dén, jeg har beskrevet i dag.

Men jeg tør godt love, at du også vil opleve, at der er et "før" og et "efter" et Garderobetjek - og at "efter" er en hel del sjovere, billigere og ikke mindst berigende end "før"!

Et Garderobetjek handler om meget mere end tøj, fordi dit tøjvalg er en vigtig del af dén, du er.

Så hvis du har en uoverskuelig, rodet og kedelig garderobe, hæmmer det dig på det personlige plan og gør din hverdag mere træls.

Omvendt er en overskuelig garderobe fyldt med tøj, du elsker og som får dig til at stråle, en kilde til glæde, overskud og selvtillid.

Læs mere og bestil hér: Garderobetjek.

Arrangementer

Kurser og foredrag

12/9 - 16/9 2022: "Senior med stil", Højskolen Marielyst. Tilmelding hér.

Jeg kommer i hele Danmark, både hos private og erhverv.

Få ny inspiration, en ærlig tøj- og stilsnak eller et powerfuldt foredrag: Fordi tøj handler om meget mere, end om hvad du har på.

Tøj handler om følelser.

Tøj handler om, hvem du er, og hvad du ønsker dig.

Tøj er et intuitivt sprog, som alle forstår, og som du kan bruge helt bevidst.

Kontakt

Stylecoach Gitte M
v/ Gitte M. Jensen
Glænøvej 361 · 4230 Skælskør
Tlf.: 51 91 54 03
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Skype: gitte.jensen74

facebook ikoninstagram ikonyoutube ikonlinkedin ikon