Blog - Inspiration til din tøjstil , guides, trends og meget mere

Min blog er stedet, hvor du får mine tanker, tips og gode råd til interessant og personlig stil med kant.

Her skriver jeg om tøjsammensætning, organisering og oprydning i garderoben, farver, mønstre, stilkerner, nemme tricks til styling af dit tøj, guides til pasformer og meget mere.

Min blog

Er du klar til at ændre dit liv? Så start i din garderobe

Har du det rigtige tøj hængendeDit tøj siger noget om, hvem du er - har du det rigtige hængende?

Har du tabt dig, så alt dit tøj nu hænger løst og flagrer?

Har du taget på, så det kun er ganske lidt, du rent faktisk kan passe?

Har du fået et andet job eller ændret livsstil, så din garderobe pludselig virker næsten fremmed for dig?

Din garderobe = dit liv

Din garderobe rummer historier om, hvem du var, hvem du er nu og hvem du gerne vil være i fremtiden.

Derfor er det vigtigt, at du med jævne mellemrum gennemgår hele din garderobe for at finde ud af, om den hjælper dig med at være den, du er, eller forhindrer dig i at udfolde dig og opnå de ønsker, du har.

Hvis din garderobe fx er fyldt med tøj, som er enten for stort eller for lille, bliver du fastholdt i et billede af dig selv, som ikke passer med virkeligheden. Du vil derfor ikke kunne genkende dig selv i spejlet, og du risikerer at miste dit selvværd.

Afspejler din garderobe en tid, som er forbi: Det kan være afslutningen på én karriere og begyndelsen på en ny, eller at du har fået en ny partner, eller at du skifter livsstil.

Ændrer du ikke din garderobe i takt med dine livsfaser, bliver du fastholdt i den gamle rolle og får svært ved at realisere dine nye drømme.

Meretes historie:

Da Merete blev forfremmet til mellemleder, opdagede hun efter et par uger, at hun helt ubevidst var begyndt at tage sko på med hæl. Det gav hende følelsen af kompetent og troværdig.


Pias historie:

Pia havde i flere år været i tvivl, om hun turde stille sig op og holde foredrag om så trist et emne som dét at komme videre efter at have mistet et barn, selvom det betød meget for hende selv, og hun VIDSTE, at hun ville kunne hjælpe andre:

"Måtte" hun klæde sig "glad" eller skulle det være "trist"? Da hun blev bevidst om sin stilkerne, fandt hun præcis den balance, hun manglede.


Marias historie:


10 år havde Maria brugt på at passe sin meget syge mand. Nu var han død - og Maria havde glemt, hvordan man levede.

Efter et intensivt vejledningsforløb blomstrede Maria op: Hun begyndte at bruge makeup, hun satte farver på sit tøj, og hun havde planer for, hvilke sociale arrangementer, hun ville begynde at deltage i.

Hun gav mig et kæmpe knus som tak!

Ryd op i din garderobe med kærlighed

Har du det rigtige tøj i din garderobe?

Tøj, der gør dig glad.
Tøj, du ikke kan undvære.
Tøj, der giver dig energi, styrke og udholdenhed.

De ting, du har i din garderobe, har betydning for, hvordan du lever dit liv.

Har du mistet overblikket over din garderobe? Så har du heller ikke overblik over dit liv.

Holder du fast i tøj med "minder"? Så hænger du fast i fortiden og får svært ved at bevæge dig fremad.

Bliver du ved med at gemme tøj, som du kunne passe engang? Så accepterer du ikke dig selv for den, du er, du hviler ikke i dig selv, og du risikerer at miste dit selvværd og din selvtillid.

Giv dig selv tid

Det er hårdt psykisk arbejde at rydde ud, fordi du skal tage stilling til tøjet, og dermed tage stilling til dig selv, hver gang.

Derfor er det vigtigt at sætte dig delmål: F.eks. oprydning af overdele, oprydning af underdele, oprydning af sko osv.

Husk at fejre det, hver gang du har nået dit delmål. På den måde holder du en positiv og selvkærlig tilgang til oprydningen, så den giver dig overskud og glæde.

Det er alle de små succeser undervejs, som vil bære dig igennem til dit endelige mål. Du er på vej til det liv, du drømmer om. Det er noget. du gør for dig selv, i kærlighed til dig selv, og med formålet at komme til at leve det liv, du drømmer om.

Er du klar til at ændre dit liv?

Så er jeg dér for dig!

Du kan være sikker på at få ærlig og kærlig guide til at finde retningen på din garderobe.

Det er også meget sandsynligt, at du opdager muligheder, du ikke anede, du havde, med det tøj, der allerede er i din garderobe.

Annette har for nyligt haft mig på besøg, og skrev bagefter:

"Inspirerende, udbytterig, lærerig og masser af whow oplevelser.
Tillige hyggeligt og morsomt at være i selskab med Gitte.

At opleve eget tøj på en anden måde og med ganske lidt tilbehør, kunne blive en klædelig, behagelig og fantastisk oplevelse.

At gå fra tøj er noget, jeg bare skal have på, til tøj kan faktisk gøre en forskel i udseende/selvfølelse/fremtoning."

 

Hvorfor blive ved med at udskyde en så lækker oplevelse?

Bestil et Garderobetjek og start din forvandling i dag!

Arrangementer

Kurser og foredrag

Jeg kommer i hele Danmark, både hos private og erhverv.

Få ny inspiration, en ærlig tøj- og stilsnak eller et powerfuldt foredrag: Fordi tøj handler om meget mere, end om hvad du har på.

Tøj handler om følelser.

Tøj handler om, hvem du er, og hvad du ønsker dig.

Tøj er et intuitivt sprog, som alle forstår, og som du kan bruge helt bevidst.

Kontakt

Stylecoach Gitte M
v/ Gitte M. Jensen
Glænøvej 361 · 4230 Skælskør
Tlf.: 51 91 54 03
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Skype: gitte.jensen74

facebook ikoninstagram ikonyoutube ikonlinkedin ikon