Skip to main content

Blog - Inspiration til din tøjstil , guides, trends og meget mere

Min blog er stedet, hvor du får mine tanker, tips og gode råd til interessant og personlig stil med kant.

Her skriver jeg om tøjsammensætning, organisering og oprydning i garderoben, farver, mønstre, stilkerner, nemme tricks til styling af dit tøj, guides til pasformer og meget mere.

Min blog

Sådan klæder du dig til udstråling, selvtillid og power

PoweroutfitUha, undskyldningerne har det med at stå i kø!

"Jeg skal lige have tabt mig først."
"Jeg skal lige have overstået dét her jobskifte først".
"Jeg skal lige være mere klar først".

Dét er meget typiske udsagn, jeg hører, fra kvinder som egentlig gerne vil have en mere lækker tøjstil - bare ikke LIGE NU😯

Start med tøjet!

Faktisk er min erfaring, at hvis du STARTER med at gøre lidt mere ud af dig selv, finde din stil, og klæde dig lidt smartere hver dag, så KOMMER poweren, udstrålingen og energien helt af sig selv, og du har meget lettere ved at overskue og gennemføre de udfordringer, du møder.

Jeg har f.eks. mødt:

- kvinden, der turde give sig i kast med at holde foredrag (det var stiletterne, der gjorde det)

- kvinden, der fik styrke til at sige fra over for de personer, der stjal hendes energi (det var den karrygule blazerjakke, der gjorde det)

- kvinden, der sagde:"For første gang i mit liv føler jeg mig som en KVINDE!" (det var den røde figursyede jakke, der gjorde det)

Tøj handler om følelser - og det virker!

Jo mere du klæder dig lækkert, smart og er tro mod dig selv, desto sværere får den selvkritiske stemme, der siger at du ikke er god nok, ved at trænge igennem. Fordi tøj handler om følelser.

Og ja: Du KAN klæde dig til udstråling, selvtillid og power!

Mit POWER outfit består af blazer, noget med farve og sko med hæl eller plateau.

Hvad er DIT?

Mit poweroutfit

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her