Skip to main content

Blog - Inspiration til din tøjstil , guides, trends og meget mere

Min blog er stedet, hvor du får mine tanker, tips og gode råd til interessant og personlig stil med kant.

Her skriver jeg om tøjsammensætning, organisering og oprydning i garderoben, farver, mønstre, stilkerner, nemme tricks til styling af dit tøj, guides til pasformer og meget mere.

Min blog

Kedelig tøjstil? Her er stil tricket, som altid virker

Kedelig tøjstil? Her er stil tricket, som altid virkerHar du af og til følelsen af, at du har det samme på dag ud og dag ind?

Selvom du véd, at du har skiftet tøj?

Så får du hér tips til, hvordan du pifter dit tøj op, så du føler dig mere spændende og interessant klædt, også selvom du ikke har købt nyt!

En strømlinet garderobe er ikke lykken!

Når jeg taler med kvinder om deres tøjstil, ønsker rigtig mange at få en helt bestemt stil - men det er faktisk ikke lykken!

Problemet er, at hvis du "strømliner" din garderobe, så den kun indeholder 1-2 forskellige slags tøj, får du hurtigt følelsen af at se éns ud hver dag.

  • Hvis du stort set kun ejer tunikaer, leggins og flade sko.
  • Eller hvis du kun har stramme bukser, habitjakker og sorte ankelstøvler.
  • Eller hvis alt dit tøj består af t-shirts, jeans og cardigans.
  • Eller hvis din garderobe udelukkende består af mønstrede kjoler og flade sandaler.

- så har du næsten ingen muligheder for at skifte udtryk.

Læs også: Drop det sikre og lær at mixe som en pro

Stiltricket, der altid virker

Hemmeligheden bag en spændende og personlig tøjstil er: Tøjet skal mixes - ikke matches!

Og det gælder, uanset hvilken alder, størrelse, højde, farver og stil, du har!

Så hvis du som automat reaktion har, at "tøjet skal passe sammen" - altså komme fra samme stilkerne, have samme farveskala, samme mønster, samme udtryk - skal du stoppe dig selv med det samme!

Fine kjoler skal IKKE sættes sammen med stilletter (med mindre du skal til fest).

- Brug i stedet afslappede sko som sandaler og sneakers eller rå sko som cowboystøvler og støvletter.

En mønstret skjorte skal ikke altid sættes sammen med ensfarvet (sort).

- Prøv i stedet at sætte den sammen med noget i en farve, som findes i mønstret - eller vælg en komplementær farve.

En blazer skal ikke altid sættes sammen med de bukser, den blev købt sammen med.

- Sæt den i stedet til din sommerkjole, dine jeans eller en lædernederdel.

Læs også: Kant og personlighed - sådan gør du!

Tænk i kontraster

Næste gang, du står foran spejlet og føler dig lidt kedelig, så prøv at skifte 1 del af dit outfit ud med noget, som er helt anderledes.

  • Hvis du stort set kun ejer tunikaer, leggins og flade sko - så skift f.eks. dine sko ud med ankelstøvler
  • Eller hvis du kun har stramme bukser, habitjakker og sorte ankelstøvler - så byt habitjakken ud med en denimjakke, gerne farvet.
  • Eller hvis alt dit tøj består af t-shirts, jeans og cardigans - så skift cardiganen ud med en blød blazer.
  • Eller hvis din garderobe udelukkende består af mønstrede kjoler og flade sko med runde snuder - så vælg et par grove vandrestøvler eller bikerboots!

Kant

Det handler om at sætte kant til din stil.

At du sætter dit tøj og tilbehør sammen på nye og spændende måder.

At du bevæger dit lidt væk fra din "comfort zone" og prøver ting af.

Selvfølgelig er det ikke alt, der virker.

Men prøv dig frem, mærk efter hvordan det føles - og opdag, hvor mange muligheder, du egentlig har!

Læs også: De 6 metoder til kant

 

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her