Skip to main content

Blog - Inspiration til din tøjstil , guides, trends og meget mere

Min blog er stedet, hvor du får mine tanker, tips og gode råd til interessant og personlig stil med kant.

Her skriver jeg om tøjsammensætning, organisering og oprydning i garderoben, farver, mønstre, stilkerner, nemme tricks til styling af dit tøj, guides til pasformer og meget mere.

Min blog

7 ting, jeg ville ønske jeg havde vidst om lækker tøjstil

7 ting, jeg ville ønske jeg havde vidst om lækker tøjstilVi bruger historier for at beskytte os selv - og som undskyldninger!

Før jeg blev stylecoach, havde jeg lavet en historie for mig selv, der gik på, at jeg ikke interesserede mig for mit udseende, at det bare skulle være praktisk fordi jeg dyrkede meget sport, og at tøj ikke betød noget særligt.

Problemet var bare, at det ikke var sandt.

Måske kan du genkende det?

Har du også lavet en historie om dig selv, som ikke passer?

Det kan være, at din historie handler om, at du ikke har tid til at klæde dig smart.
Eller at du ikke kan finde ud af det.
Eller at du alligevel ikke har "figuren" til det.
Eller noget helt femte.

Men de historier passer ikke!
Det er bare nogle, vi finder på for at beskytte os selv.
Og nogle gange for at have en undskyldning for ikke at gøre noget.

Problemet er bare, at vi på den måde forhindrer os selv i at opnå den store tilfredshed, indre glæde og livskvalitet, der følger med at føle sig smart, lækker og godt tilpas!

Læs også: Træt af kun at være OK? Sådan får du den gode følelse.

7 ting, jeg ville ønske jeg havde vidst om lækker tøjstil

1. Alle har fortjent at se bedst muligt ud.

Stop med alle de historier om, at du ikke kan, ikke du´r, ikke ser ud som du "bør".

Alle kan få en lækker stil. Men det kræver at du sætter dig ind i, hvilket tøj du kan li´ og hvad der klæder netop dig.

2. Det er aldrig for sent.

Du må ikke give op! Det er aldrig for sent at få en lækker stil - det er det samme som, hvis du siger, at du er for gammel til at glæde dig selv.

Jo før du kommer i gang, des længere tid kan du nyde det.

3. Din krop er ikke forkert.

Vi ser allesammen forskellige ud, og vi skal klædes forskelligt.

Men alle kropsformer kan blive lige smarte, du skal bare bestemme dig til, at du vil lære, hvilke tøjsnit der passer dig.

4. Du har ikke en håbløs stil.

Når du finder den røde tråd i din tøjstil, vil du opdage et hav af muligheder for at sætte dit tøj sammen på nye og spændende måder, så du altid har noget at tage på til enhver lejlighed.

Men en uoverskuelig garderobe med tøj, som du ville ønske du kunne bruge - gør ikke noget godt for dig.

Læs også: 5 myter om tøj og stil, du ikke skal tro på.

5. Det er kun DIN personlige stil, der gælder.

Ser du tit andre i tøj, som du synes er rigtig flot? Og når du køber det til dig selv, føles det helt forkert?
Så er det sandsynligvis fordi, du vælger tøj efter en stilkerne, der ikke er dig / din.

Find ind til din stilkerne, så vil du også vide, hvordan du klæder dig smukt, uden at miste dig selv.

6. Drop reglerne.

Der findes efterhånden så mange regler, at man kan blive helt rundtosset.
Og det er du måske også.
Det risikerer at føre til, at du til sidst slet ikke tør noget.
Dit tøj bliver kedeligt, du dækker ALT til - og før du ved af det, har du mistet dig selv.

Derfor: Drop reglerne og PRØV! Du véd ikke, om et tøjsnit eller en farve klæder dig, før du rent har faktisk har prøvet. Du kan ikke se det, når tøjet bare hænger på bøjlen!

Læs også: Hurra for dig, der tør bryde modereglerne.

7. Vid, at du er god nok!

Hold op med at lytte til, hvad andre siger.
Lad være med at tage dig af, hvad andre måtte tænke (de tænker alligevel for det meste kun på sig selv!)

Du er god nok, præcis som du er!
Faktisk er du helt unik - der er kun én som dig.

Glæd dig over din personlighed, tro på dig selv, ret ryggen og smil - det gør en verden til forskel!

Hvis jeg havde vidst alt det om tøj og stil, som jeg ved nu, var jeg gået i gang meget, meget tidligere!

At blive bevidst om min stil har bogstaveligt talt ændret mit liv.
Og jeg er 100% sikker på, at det også kan ændre dit!

For jeg har set det ske så mange gange!

Kvinder, der efter få timers vejledning er blomstret op, har fået glæde, selvsikkerhed og gløden tilbage i øjnene.

Kvinder, som ikke længere føler sig kedelige.

Kvinder, som tør meget mere.

Skal det være dig?

Find masser af udtalelser fra kvinder, jeg har rådgivet, hér: Feedback.

 

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her