Skip to main content

Blog - Inspiration til din tøjstil , guides, trends og meget mere

Min blog er stedet, hvor du får mine tanker, tips og gode råd til interessant og personlig stil med kant.

Her skriver jeg om tøjsammensætning, organisering og oprydning i garderoben, farver, mønstre, stilkerner, nemme tricks til styling af dit tøj, guides til pasformer og meget mere.

Min blog

Hvilke tøjsnit skal du vælge? Mine bedste styling tips til 4 kropsformer

Stylecoach Gitte M pige ved hegnHar du prøvet at købe et stykke tøj, som du bare MÅTTE have - for bagefter at opdage, at det slet ikke sidder godt på dig?

Så kan det være, at du har brug for et par gode tips til, hvordan du vælger de tøjsnit, der får tøjet til at sidde bedst på dig.

Vi er alle sammen forskellige (heldigvis!), og der vil være masser af undtagelser, men denne gang vil jeg give en kort oversigt over, hvilke snit der er specielt gode, og hvad du skal bruge med forsigtighed, alt efter hvilken kropsform, du har.

Fælden, du bør undgå

Er der noget ved din krop, du synes skal gemmes væk? 
- Det kan f.eks. være en bule på maven, lidt ekstra kg. på sidebenene, eller brede hofter.

Så er det meget sandsynligt, at du fokuserer enormt meget på at dække lige præcis dét!
Og dermed løber du en risiko for at overse de fordele, du har - for vi har alle sammen noget pænt, vi kan fremhæve.

Derfor er det vigtigt, at du forsøger at se på helheden, frem for at fokusere på 1 eller flere ting, du ikke er tilfreds med.

Timeglas

Hvis du er timeglas formet, synes du måske at det er svært at finde tøj, som ikke får dig til at se større ud, end du er.
For at undgå det, er det vigtigt at du fremhæver din fine talje.

Det gør du allerbedst med en top eller kjole i slå-om snit.
Undgå for stort og løst tøj uden form.

Buttet

Har du lidt for mange kg. på sidebenene, synes du måske at det altsammen skal skjules.
Men det er meget vigtigt, at du altid vælger tøj med facon, og at tøjet ikke er for stort.

Derfor bør du vælge at have en jakke, vest eller cardigan ud over din top
Den skal ikke lukkes, for derved skaber du 2 lodrette linjer, der gør dig visuelt højere og slankere.

Undgå alle vandrette linjer (stor farveforskel mellem overdel og underdel, bælter, striber på tværs uden noget ud over).

Pæreform

Er du bredest omkring hofterne, og vil du gerne have en mere harmonisk figur?
Så er det vigtigt, at du fremhæver dine skuldre, så de visuelt får samme bredde som dine hofter.

Det gør du allerbedst med overdele med pynt på skuldrene, brede udskæringer eller skulderpuder.
Undgå en tydelig vandret linje dér, hvor du er bredest (hofteskæring).

Firkantet

Er du firkantet, og synes det er irriterende, at du mangler former?
Så er det vigtigt, at du snyder dig til de former, du ikke har, ved at fremhæve både skuldre og hofter.

Det gør du allerbedst med en figursyet jakke.
Undgå stramme toppe uden noget ud over.

Flere styling tips

Der er selvfølgelig masser af andre styling tips, der giver dig en harmonisk figur og får tøjet til at sidde bedre - det her var bare nogle ganske få.
Og som sagt, er vi allesammen forskellige, og det én gerne vil fremhæve, vil en anden måske gerne skjule.

Derfor er styling så individuel.

Læs også: Hemmeligheden bag velsiddende tøj: Kend din kropsform.

Læs også: Forkæl din kropsform med de helt rigtige tøjsnit.

Personlig rådgivning

Har du lyst til at vide helt præcist, hvilke tøjsnit DU skal gå efter?
Eller har du styr på din kropsform, men savner inspiration til at finde nye måder at klæde dig på?

Så hjælper jeg dig gerne med de tips og tricks, netop du har brug for, for at tøjet sidder perfekt.

P.S. Jeg kommer jævnligt til Jylland, og hvis du gerne vil spare lidt på kørslen, så kontakt mig hør, hvornår jeg næste gang kommer i nærheden af dig.

Kontakt Gitte M

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her