Sådan giver en oprydning dig mere tøj

Written by Gitte Jensen.

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Stylecoach Gitte M Ryd ud og få mere tøj"Hvis jeg rydder op, har jeg jo ikke noget tøj tilbage!"

Tænker du også sådan?

Det er i hvert fald den typiske reaktion, jeg får, når jeg taler med kvinder om at rydde ud i deres garderobe.

Men faktisk får du MERE tøj af at rydde op - forklaringen kommer hér:

Sådan giver en oprydning dig mere tøj

For nyligt afsluttede jeg endnu et af mine små stylingkurser i FOF.

Dér deltog en kvinde, som havde rigtigt meget tøj i sin garderobe, især bukser.
Hun kunne bare ikke passe det mere.

Undervejs i kurset fik hun til opgave at rydde ud i sin garderobe, så der kun var tøj, som hun kunne passe, som var helt og rent, som ikke var alt for umoderne, og som hun kunne lide at have på.

Resultatet var, at 30+ par bukser røg ud!

Men hun opdagede også, at hun havde en masse kjoler hængende, som hun GODT kunne passe - de blev bare ikke brugt!

Mindre tøj, mere frihed

Det tøj, du ikke kan passe, bruger du ikke alligevel.
Det tøj, du ikke får renset eller repareret, hænger og venter.
Det tøj, der rummer minder, stjæler bøjleplads.

Altsammen tøj, du aldrig bruger. Det hænger der bare.

Læs også: Slip tøj frustrationen og få en tøjstil, du elsker.

Hver gang, du "støder på" tøjet, bliver du mindet om, at du ikke kan tabe dig/tage dig sammen til at sende det til rens/få fortiden tilbage - og dét risikerer at ødelægge dit selvværd og dit humør.

Hvis tøjet er væk, er "triggeren" til det dårlige humør også væk.

Oven i købet har du sandsynligvis fået mere plads og bedre overblik over din garderobe, så du nemmere kan se nye kombinationsmuligheder med det tøj, du kan lide at have på - og måske har du også opdaget noget lækkert bagerst i skabet, som du ikke kan vente med at bruge!

Læs også: Fejlkøbskuren - den sikre vej til en mere brugbar garderobe

Læs også: Ja du må gerne have masser af personlighed OG føle dig lækker!

 

Udskriv