Skip to main content

Blog - Inspiration til din tøjstil , guides, trends og meget mere

Min blog er stedet, hvor du får mine tanker, tips og gode råd til interessant og personlig stil med kant.

Her skriver jeg om tøjsammensætning, organisering og oprydning i garderoben, farver, mønstre, stilkerner, nemme tricks til styling af dit tøj, guides til pasformer og meget mere.

Min blog

Sådan bliver du mere feminin, selvom du ikke bryder dig om blomster og flæser

Stylecoach Gitte M kvinde med røde bukser Blomster, flæser, hulmønstre, pailletter er alt sammen meget feminint, men måske ikke lige dig?

For nyligt havde jeg besøg af en kvinde til Stilguide, og hun brød sig overhovedet ikke om blomster (på tøj, altså).

Men hun savnede at føle sig mere feminin til hverdag, uden alle de farver, flæser, broderier osv. som der ellers er rigtig meget af i butikkerne i øjeblikket.

Og der er heldigvis mange andre måder, du kan komme til at føle dig mere feminin på, hvis du også har et lidt anstrengt forhold til blomster!

Gør noget andet end du plejer

Hvis du gerne vil føle dig mere feminin til hverdag, så gælder det om at gøre lidt mere ud af dig selv, end du plejer.
Der er ikke noget, der kommer af ingenting - så du bliver nødt til at gøre en lille indsats, hvis du ønsker en forandring.

De små ting gør en stor forskel

Hvis du ikke vant til at gøre lidt ekstra ud af dig selv, så start med en lille ting.

Det kan f.eks. være at begynde at bruge neglelak, lidt makeup eller smykker til hverdag.
Det kan være at sætte dit hår i en mere feminin frisure, eller evt. bruge hårpynt.
Det kan være at vælge sko med hæl i stedet for helt flade sko.

Læs også: Føler du dig lidt kedeligt klædt? Så let ændrer du det

Stylecoach Gitte M skru op for det feminine

 

Skru op for det feminine

Hvis du har mod på at skrue mere op for det feminine - men stadig ikke gider blomster, flæser og pailletter - kan du prøve:

  • At vælge tøj i fine materialer såsom silke, viskose eller andre stoffer, som falder fint og blødt.

  • At vælge en farvet cardigan, blazer eller jakke frem for en sort eller grå, f.eks. lyserød eller gul.

  • At vælge bukser med et feminint snit, f.eks. stump, svaj eller mønster frem for forretningsbukser eller jeans.

  • At vælge tøjsnit, der fremhæver dine kvindelige former, f.eks. taljerede jakker og toppe.

  • At vælge en kjole - en kjole vil altid give et feminint udtryk, uanset hvilket materiale, mønster eller snit den har.

Læs også: 12 tips der giver dig god stil

Stylecoach Gitte M skru op for det feminine med en kjole

 

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her