Skip to main content

Blog - Inspiration til din tøjstil , guides, trends og meget mere

Min blog er stedet, hvor du får mine tanker, tips og gode råd til interessant og personlig stil med kant.

Her skriver jeg om tøjsammensætning, organisering og oprydning i garderoben, farver, mønstre, stilkerner, nemme tricks til styling af dit tøj, guides til pasformer og meget mere.

Min blog

Derfor er accessories så uundværlige

Stylecoach Gitte M Derfor er accessories så uundværligeSko, tasker, smykker, ure, briller, tørklæder, hatte...

Måske har du aldrig rigtig tænkt over, hvor meget dit tilbehør kan gøre for dit udtryk?

Men det er faktisk noget af dét, der virkelig kan løfte din stil.

Sko kan ændre dit udtryk på et øjeblik

Jeg har lige holdt mini styling kurser i Jylland, og på ét af dem var der en pige, som gerne ville prøve dét der med skoene - sådan helt bogstaveligt.

Da jeg altid har et udvalg af tøj og sko med (taget fra min private garderobe), og hun kunne passe mine sko, fik hun lov til at prøve dem.

Fra hverdag, til café besøg, til fest

Pigens egne sko var nogle praktiske og varme snørestøvler (afslappet stilkerne).
Hun fik lige veninden til at tage billeder.

Så skiftede hun til et par sorte støvletter med en lille hæl - og alle kunne med det samme se forskellen (støvletterne var klassiske).
Men da de knald røde sko kom på, var forskellen så tydelig, at pigen selv blev helt overrasket (enkel stilkerne).

Pigen havde overhovedet ikke skiftet tøj - kun skoene var anderledes.
Alligevel var der kæmpe stor forskel i udtrykket, alt efter hvilke sko, hun havde på.

Brug tilbehør til at sætte kant til din stil

Fordelen ved tilbehør er, at det er helt uafhængigt at din kropsform og kropslige karakteristika.
Det gør tilbehør til en uundværlig del af din garderobe.

Brug dine accessories til at sætte kant til dit tøj, tilføje farve, mønstre eller leg med materialerne.

Få overblik over dine accessories

Hvis du selv har lyst til at eksperimentere mere med dit tilbehør, så prøv at finde alt frem og fordel det efter stilart:

Sko - del dem op i praktiske sko, støvler og støvletter, og festsko.
Tørklæder - korte, lange, med mønster eller efter farve.
Smykker og ure - feminine, rå, boheme eller andet.
Tasker - store, små, med skrå rem, farvede, mønstrede.
Hatte og huer - strikkede, fedora, kasketter, alpehuer.
Hårpynt - spænder og klemmer, hårbånd, bøjler.

Prøv så at tage et sæt tøj på, gerne så neutralt som muligt.
Prøv dig frem med forskellige kombinationer af tilbehør og se, hvor let du på et øjeblik kan style dit tøj op og ned.

Her kan du læse mere om, hvordan du kan bruge tilbehør

Glem tøjet et øjeblik: De rigtige accessories ændrer alt

Har du prøvet at starte med skoene?

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her