Skip to main content

Blog - Inspiration til din tøjstil , guides, trends og meget mere

Min blog er stedet, hvor du får mine tanker, tips og gode råd til interessant og personlig stil med kant.

Her skriver jeg om tøjsammensætning, organisering og oprydning i garderoben, farver, mønstre, stilkerner, nemme tricks til styling af dit tøj, guides til pasformer og meget mere.

Min blog

Blog

Sådan sniger du foråret ind i din garderobe, selvom det stadig er koldt

Selvom det officelt snart er forår, er det stadig for koldt til at droppe vintertøjet helt

Lige om lidt rammer vi den første forårsmåned, og hurra for det! 

Mere lys, mindre regn (forhåbentlig) - men stadig med dage, som kan være endog meget kolde.

Så hvad gør du, når du gerne vil liste foråret ind i din garderobe, men ikke har lyst til at fryse?

Her er mine tips til, hvordan du kan gøre:

1. Hvide sko

Ja, jeg ved godt, det ikke er særligt praktisk, men der er nu ikke noget som hvide sko, der signalerer lys og forår. Brug dem de dage, hvor det er tørt i vejret.

2. Pastelfarver

Sarte pastelfarver gør sig godt i den kolde forårssol. Lyse pasteller som mintgrøn, lyserød, lysegul og lyseblå giver fx.  din grove strik kant - og på en lun dag kan du måske endda smide strikken og nyde de første, varme stråler.

3. Jeans

Har du set, at det er jeans med brede ben og løs pasform, der hitter lige nu? Har du prøvet? Hvis du har boet i skinny jeans de sidste 10-15 år, vil det være en helt ny fornemmelse, som du måske lige skal vænne dig til.

Jeans kan godt være kolde, men fordelen ved jeans med brede ben er, at du kan have et par lange støvler eller tykke strømper under. Lyse jeans er det perfekte valg dette forår.

Er du klar til at give din stil og din garderobe et forårstjek?

Så invitér mig hjem og lad os sammen give din stil en vitamin indsprøjtning. Du har med garanti allerede en masse lækkert tøj, som kan sættes sammen til nye, smarte sæt. Du har bare ikke opdaget det 😉

Et Garderobetjek er din vej til en overskuelig garderobe og en spændende, personlig og smart stil.

Læs mere og bestil hér: Garderobetjek

Sådan bliver du gladere for dit spejlbillede

Glemmer du også dig selv en gang imellem?

Jeg har lige holdt sommerferie. Selvom - sommeren blev væk, men jeg holdt fri, skal vi sige det sådan?

Nåh, det måtte jo blive en aktiv ferie, så. Vi ryddede op på gården, kørte på genbrugspladsen, metalskrot og var i haven. Derfor havde vi udelukkende arbejdstøj på i næsten 14 dage. 

Da ferien var forbi, GLÆDEDE jeg mig til at få pænt tøj på igen! Ikke fordi jeg skal noget specielt, men mit humør bliver altså bare meget bedre, når jeg 1 gang om dagen kan se mig selv i spejlet og sige "Jeg ser sgu´ ok godt ud"!

Det var så dejligt igen at føle sig feminin, pæn og smart.

Kender du også det?

Selvfølgelig er det rart at have dage, hvor du tuller rundt i morgenkåbe eller havetøj. Det er hyggeligt og afstressende.

Men det er vigtigt, at du jævnligt klæder dig pænt på, også selvom du ikke skal noget.
 

Du skal øve dig for at blive bedre

Fordi tøj handler om følelser, risikerer du at definere dig selv som "sofakartoffel", eller synes ikke, du er værd at gøre noget ud af, hvis du aldrig rigtig gør dig umage med dit udtryk.

Det er altødelæggende for dit selvværd.

Hvis du ikke synes, du er "værd" at klæde på, risikerer du at miste din selvrespekt, og det bliver pludselig sværere for dig at se alle de fantastiske kvaliteter, du har.

Uanset hvad, bliver det også sværere for dig at finde "det helt rigtige tøj", næste gang du "skal noget".

For du øver dig ikke!

Du kan ikke forvente, at du bliver en haj til at sætte tøj sammen, vælge tøjsnit, farver og accessories, hvis du kun gør det fx 1 gang om måneden.  
 

Giv den gas og bliv gladere for dit spejlbillede

Derfor er mit råd til dig: Giv den gas med dit tøj og tilbehør. Helst hver dag. For din egen skyld!

Det handler ikke om, at du skal ud og købe nyt.

Øv dig i stedet i at bruge dét, du allerede har i garderoben, på kryds og tværs. Prøv dig frem. Hav det sjovt med det.

Mærk, hvor meget det gør ved dit humør og selvtillid, at du tager ansvar og gør noget for dig selv hver dag.

Og hvis du er lidt lissom mig, så tag et billede af dig selv som bevis på, at du har gjort dig umage!

 

Er du skarp på alt andet end din garderobe? Så er du ikke alene!

"Hér sidder jeg som psykolog og skal have hjælp til mit tøj - ej altså, jeg synes, det er flovt!" sagde hun.

Tøj handler om følelser, og det kan være en stor udfordring at erkende, at du har brug for hjælp til det. Fordi det handler så meget om, hvem du er som person.
 
Derfor prøver mange at klare sig så godt, som det kan lade sig gøre, uden at bede om hjælp (det gjorde jeg også selv førhen).
 
Det er faktisk først, når du opdager, hvad du er gået glip af, at det går op for dig, at udfordringer med tøj måske ikke er så ubetydeligt et problem endda.

Læs videre

Træt af dit sorte look? Sådan bliver du bedre til farver

Har du også lidt svært ved at bruge farver?

Du har egentlig en plan om, at du gerne vil prøve at bruge lidt flere farver.

Men hver gang, du prøver at vælge noget med farve, ender du alligevel med det sikre sorte.

Kan du genkende noget hér? Og er du efterhånden lidt træt af dit sorte look?

Læs videre

Smart, bæredygtig og budgetvenlig garderobe - sådan gør du!

"Naahh, Gitte, der er da ikke noget, der hedder "mere tøj på mindre budget🤔" - jo, det er der da!

Men det handler ikke om, at du skal købe billigere tøj.
Eller at du (nødvendigvis) skal købe brugt tøj.
Eller stoppe med at købe tøj.
 
Selvom det også er helt ok.
 
Næh, det jeg foreslår dig, er at udnytte din garderobe bedre og shoppe smartere.
 
Sådan gør du:

Læs videre

"Jeg føler mig overset og usynlig" sagde hun

Jeg føler mig overset og usynligSavner du den opmærksomhed, du plejede at få?

"Jeg føler mig overset og usynlig", sagde hun.

Kvinden kontaktede mig, fordi hun ikke længere følte, at hun fik den samme opmærksomhed, som hun tidligere havde nydt.

Hun mente selv, at hun var kommet i en alder, hvor "man" automatisk ikke bliver lagt mærke til.

Men det var ikke hele forklaringen.

Læs videre

Kikset eller cool? 7 tips, der gør det nemmere at købe second hand

Kikset eller cool? 7 tips til second hand shoppingGenbrug er in - sådan shopper du smart!

Der er masser af god karma forbundet med at genbruge i stedet for at smide ud: Du sparer på naturens ressourcer, du støtter gode formål og det er sund fornuft ikke at smide brugbare ting ud.

Men før du går amok i den nærmeste second hand eller genbrugsforretning, er der lige nogle ting, du bør have styr på.

Læs videre

Mønstre er det nye "sort" - sådan bruger du dem

Sådan bruger du mønstreMønstre er en fed måde at forny din stil!

Måske har du allerede spottet det i butikkerne: I år er der fuld knald på farver og mønstre.

Så har du måske også tænkt på, at du selv skulle bruge farver og mønstre noget mere...?

Men det er måske ikke blevet til så meget endnu, fordi du ikke rigtig véd, hvordan du kommer i gang?

Læs videre

7 forslag til at få brugt din fine kjole til hverdag

7 forslag til at få brugt din fine kjole til hverdagHvad gør du egentlig med din fine kjole, når hverdagen er tilbage?

"Sikke en smuk kjole, du har valgt", sagde jeg. "Hvordan vil du bruge kjolen bagefter?" "Øh ....

...det har jeg ikke lige tænkt over!" sagde hun. "Måske næste gang, jeg skal til fest?"
"OK", spurgte jeg, "hvornår skal du til fest næste gang?".
"Det ved jeg ikke".
"Hvad så med kjolen?"
"???"

Læs videre

12 modetrends, du måske allerede har i garderoben

12 modetrends du måske allerede har i garderobenDu behøver ikke at være en modehaj for at se smart ud

Men derfor kan det alligel være lidt sjovt at vide, hvad der er moderne lige nu. Og der er en meget stor chance for, at du allerede ejer det meste af de trends, der topper lige nu.

Læs videre

5 trin til en mere lækker tøjstil til alle. Tryk her